Bliv en organisation,
der håndterer forandringer endnu bedre og som i fællesskab sikrer gevinstrealisering
Involverende forandringsprocesser, der tager udgangspunkt i dit og dit teams behov.
STYRK EVNEN TIL FORANDRING
Jeg rådgiver om forandringsledelse, og den ledelsesmæssige håndtering af forandringer. Jeg designer og facilitere desuden gode effektive forandringsprocesser.
Vi lever i en tid, hvor organisationer konstant er i forandring og, hvor det forventes, at både ledere og medarbejdere tager imod og implementerer forandringer, som en naturlig del af hverdagen.
Forandringer handler om at forandre mennesker. De skal måske lære nye systemer og processer at kende og de skal samtidig udvise ny adfærd. De ønskede gevinster ved en forandring bliver først en realitet, når ”det nye” ikke længere er nyt, men er blevet en naturlig del af vores dagligdag.
Vi ser ofte mennesker, som rationelle væsner, der forandrer sig blot fordi, vi fortæller dem; ”at de skal og hvorfor de skal forandre sig”. I praksis sker dette dog ikke… Det er jeg bevidst om, når jeg hjælper dig i en forandringsproces.
Du, dit team og din organisation står måske overfor følgende udfordringer og behov:
1.
I ønsker at få en bedre forståelse for forandrings-processens natur, aktiviteter og jeres rolle i forandringer.
2.
I skal i gang med en forandring og ønsker sparring om den ledelsesmæssige håndtering og hjælp til at planlægge processen.
3.
I skal sammenlægge to virksomheder og ønsker hjælp til den menneskelige integrationsproces for, at sikre realisering af synergier.
4.
I ønsker hjælp til, at planlægge og gennemføre konkrete aktiviteter der sikrer, at I når i mål med en forandring.

“Mette hjalp os med at styrke vores evne til at håndtere forandringsdelen i et strategisk projekt. Hun er en troværdig forandringsagent, har et skarpt øje for den nødvendige forankring af forandringer og hun arbejder vedholdende med at ændre organisationen."
- Randi Skogstad, Tidl. Direktør Infrastruktur, Banedanmark
Forløb & Workshops
Her er eksempler på forløb og workshops, som har været med til at sikre følgeskab til forandringer og gevinstrealisering.

EN DIFFERENTIERET PROCES
Den effektive forandringsproces håndteres efter devisen; “one size does NOT fit all” og kræver en åben dialog om forandringens betydning tidligt i processen.
Jeg har hjulpet en ledergruppe i gang med en organisatorisk sammenlægning på tværs af lokationer. Få simple forandrings-analysemodeller blev bragt i spil. Det faciliterede en åben og indsigtsfuld dialog om forandringens påvirkning af forskellige dele af organisationen og en vurdering af forandringsrobustheden. Det skabte grundlaget for en målrettet og effektiv ledelsesmæssig håndtering af forandringen.

FORANDRING IGANGSÆTTER FØLELSER
Du kan minimere frustrationsniveauet og komme hurtigere i mål med forandringen, når du forstår og tager dig af de forskellige følelsesmæssige reaktioner.
Jeg coacher ledere om deres håndtering af en forandring, som de står midt i. Jeg hjælper dem med at forstå de forskellige menneskelige reaktioner og at arbejde med tanker, følelser og fantasier som brugbare data. Jeg inddrager desuden ofte persontypernes og organisationskulturens betydning for håndtering af forandringen. De får nye perspektiver på deres egen ledelse af forandringen og simple værktøjer de kan bruge i deres hverdag.

ADFÆRDSDESIGN ER ET GODT VÆRKTØJ
Adfærdsdesign tager højde for, at vi er irrationelle væsner, som ikke blot gør noget andet, fordi vi får at vide, at vi skal. Derfor er det et effektivt værktøj, når forandringer skal ledes.
Jeg har afholdt workshops om adfærdsdesign og forandringsledelse - i virksomheder og netværksgrupper. Deltagerne fik viden om de grundlæggende adfærdsdesign principper og, hvordan disse kan hjælpe til mere succesfulde implementeringer af forandringer. De fik praksisnære værktøjer med sig hjem. De arbejdede aktivt med adfærdsdesign i forhold til egne forandringer og fik identificeret konkrete adfærdsdesign tiltag.